Når man sætter spor i hinandens hjerter

Hjemmeside og film til KFUM's Sociale Arbejde

Film, fortællinger og et rigtig godt forarbejde er omdrejningspunkter for de opgaver, vi har løst sammen med KFUM's Sociale Arbejde. Forud for arbejdet med en ny hjemmeside med multisites hjalp vi med den indledende afklaring. Det skete i form af en strategiworkshop, hvor vi definerede formål, målgrupper, budskab og værdier. Samme afsæt tager vi, når vi udvikler film. Vi vil virkelig forstå de mennesker, der er afsæt for de stærke og sårbare fortællinger. Vi har siden samarbejdet løbende med KFUM’s Sociale Arbejde og leveret bl.a. præsentationsfilm om brugerne og organisationen, nyhedsbrev og videreudvikling af sitet.

SE ALLE CASES
menu
support
søg
kontakt

Fra strategiworkshop og kravspecifikation til en færdig hjemmeside

Ofte står vi for hele processen, når der skal udvikles en ny hjemmeside. Andre gange samarbejder vi med andre leverandører om det færdige resultat. Således også på hjemmesiden til KFUM's sociale arbejde. Her lavede vi den indledende afklaring og den afsluttende implementering, undervisning og support - med en omvej omkring KFUM's Sociale Arbejdes designbureau undervejs. Intet problem. Vi søger altid det gode samarbejde og er rigtig glade for både processen og resultatet.

Behov og ønsker i bevægelse

KFUM’s Sociale Arbejde fik efter nogle år nye behov og ønsker til funktionalitet, brugernavigation, visuelt udtryk og opbygning af kfumsoc.dk. Der blev foretaget en UX-analyse, og DKM’s grafiske designer gav webdesignet en brush-up, som efterfølgende blev implementeret, så organisationen nu kan glæde sig over igen at have et moderne, opdateret udtryk på hjemmesiden.

Film

Vi har også udviklet og produceret en række film i samarbejde med KFUM's Sociale arbejde. Stærke og sårbare fortællinger om mennesker, der har haft brug for hjælp - og har fået netop den hjælp gennem KFUM's Sociale arbejde. Men også mere orienterende og oplysende film om de forskellige facetter af det frivillige bestyrelses- og styregruppearbejde i KFUM's Sociale Arbejdes institutioner og sociale tilbud.

"Film virker rigtig godt i vores samarbejde.
Her kommer DKM med en grundlæggende forståelse af,
hvilke mennesker vi har med at gøre,
og arbejdet bliver udført med stor respekt,
ordentlighed og værdighed for de mennesker,
det handler om, fx de udsatte”.

Gitte, KFUM's Sociale Arbejde

De sårbare fortællinger

Se filmen om Sonja

De informative film

Se filmen om værdier og strategi

“DKM er skarpe på, hvordan værdibaserede
organisationer som vores hænger sammen.
Det er et kæmpe plus. Men det værdibaserede
gør det selvfølgelig ikke alene.
Fagligheden er også en væsentlig
og afgørende forudsætning for
at vi samarbejder med DKM."

Gitte, KFUM's Sociale Arbejde

Besøg kfumsoc.dk

SE ALLE CASES

Vi kommunikerer det du tror på og brænder for. Mød os her.

Kontakt
faux rolex