Medarbeideren administratorkursus

Introduktion til kurset

På en enkelt dag får du styr på Medarbeiderens komplette værktøjskasse og fulde potentiale.

Du får kendskab til alle de funktioner og muligheder, du har som administrator. Og du får mulighed for at afprøve dem i praksis på dine egne dagligdags arbejdsopgaver, så du samtidig får udført værdifuldt arbejde under kurset. Alt sammen under kyndig vejledning fra vores ekspert og kursusholder.

På kurset kommer vi blandt andet omkring:

  • Oprettelse, sletning og administration af brugere med adgang til kalenderen
  • Brugerrettigheder – hvad er mulighederne? 
  • Labels/kategoristyring 
  • Alt om lokaler og ressourcer
  • Oprettelse af skabeloner 
  • SMS-tilladelser 
  • Funktioner – hvad er det, og hvad kan det bruges til?
  • Rapporter 
  • Import/eksport af aftaler og kontakter 

Vores mål er, at du ved kursets afslutning kan arbejde hurtigere, smartere og mere effektivt i Medarbeideren.

Målgruppe

Kurset er for dig, der er administrator i Medarbeideren og gerne vil bygge ovenpå de basale funktioner, som du allerede har styr på. Vi udvider din værktøjskasse, så du får det maksimale ud af Medarbeideren.

Det får du

Vi sørger for at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

  • 5 timers intensivt kursus, der veksler mellem undervisning og workshop-øvelser.
     
  • Små kursushold på 2-6 deltagere. Det sikrer god tid til spørgsmål og individuel vejledning.
     
  • Tid til at arbejde med egen case og dermed mulighed for at udføre konkret arbejde på dagen.
     
  • Fuld forplejning hele dagen
     
  • Gratis kursusmaterialer
     
  • Indblik i Medarbeiderens fulde potentiale med tillægsprodukter som den energi- og tidsbesparende Varmestyring og personale-app’en Credo.
     
  • Sparring og ekspertviden fra erfaren og kompetent kursusholder Rikke Kubstrup. Rikke er intern projektleder og underviser og har mange års erfaring med Medarbeideren og IT-support generelt. Og så er hun mester i at formidle IT på helt almindeligt dansk, så alle kan være med.

Pris, praktik og tilmelding

Vi afholder kurser i både Aarhus og København.

I Aarhus afholdes kurset i vores egne lokaler på Johannes Ewalds Vej 42, 8230 Åbyhøj.

I København afholdes kurset på Vartov, Farvergade 27, 1463 København K. Vi henviser til parkeringskælderen ved Industriens Hus.

Tidsrum: 
kl. 10.00 – 15.00, check-in 15 minutter før.

Pris 3.495 kr. inkl. moms / 2.796 kr. ekskl. moms
Beløbet inkluderer fuld forplejning og kursusmateriale.
Ved afbud mindre end 15 dage før kursusdatoen faktureres 50% af kursets pris.

Medbring computer med internetadgang.

Vi sender dig en påmindelse på mail senest 7 dage før kursusstart.
Og vi fakturerer først efter endt kursus.

Se vores kursusdatoer og tilmeld dig her

menu
support
søg
kontakt
Kontakt
faux rolex