Historier om verdens uretfærdighed

Ulandsoplysning til børn

Sigurd og Snapper er vores rigtig gode venner, som ofte hjælper os, når vi snakker med børn om svære emner. I Historier om Verdens Uretfærdighed er det Snappers fætter, Topper, som er rejst til Afrika, hvor han møder forskellige børn, som mangler adgang til rent vand, som ikke går i skole og som ikke har penge til mad. Gennem videopostkort deler han sine oplevelser med Sigurd og Snapper, som lærer en masse om livet, som det også kan se ud.

SE ALLE CASES Se værktøjer til kirker
menu
support
søg
kontakt

Koncept

Historier om verdens uretfærdighed består af 9 film med Sigurd Barrett og tøjdyrene Snapper og Topper. Topper er på rejse i Afrika, hvor han møder børn og oplever deres daglige udfordringer og problemer. Han sender sine oplevelser hjem til Sigurd og kusine Snapper i form af videohilsener, der hver berører et tema om verdens uretfærdighed, og Sigurd og Snapper sætter sammen temaet ind i den hverdag, børnene kender.

De 9 film behandler disse grundlæggende udviklingstemaer:

Er der rent vand?
Hvad gør børn uden forældre og familie?
Hvad hvis man ikke har penge til at købe det, man har brug for?
Hvad hvis man ikke kan få mad nok og må sulte?
Hvad hvis man er syg og ikke kan få medicin eller komme til lægen?
Hvad betyder klimaændringer?
Går alle børn i skole?
Hvad med børn med handicap?
Hvad er fremtiden for børn i udviklingslandene?

Følg Sigurd og Snapper på Facebook

Børn og livets store spørgsmål

Sigurd og Snapper er afsæt for en lang række projekter, der handler om nogle af de mange spørgsmål, børn stiller til livet, og som voksne sommetider kan have svært ved at få sat ord på, fordi der sjældent er et simpelt svar. Både de helt store spørgsmål og de mere hverdagsnære. Hvorfor dør man? Hvad er fattigdom? Går alle børn i skole? Hvorfor må han, når jeg ikke må? Er det okay at hade porretærte? Og hvad er uretfærdighed egentlig?

Vi har skabt et univers, hvor forældre og andre voksne omkring børnene får værktøjer til at tale med børn om livets store spørgsmål.

Se meget mere under vores tema om Børn og familier

Syng med Sigurd og Snapper

Alle 9 film afsluttes med sangen "Lad os hjælpe andre børn" fra udgivelsen Sigurds historier om at være til. Sigurd Barrett har skrevet et nyt vers til hver film, der handler om filmens aktuelle udviklingstema. Du kan finde sangen i to versioner herunder: En version med orkester og sang med de oprindelige vers samt en ny singback-version uden sang.
 
Du kan også downloade og printe teksten og noderne til sangen her:

Sangtekst

Noder

Tak til…

Historier om verdens uretfærdighed er produceret med støtte fra Y’s Men Region Danmark, Ole Kirk’s Fond, Danidas Oplysningsbevilling, Folkekirkens Nødhjælp og Danmarks Kirkelige Mediecenter. Læs mere om vores fondsstøttede projekter her.
 

SE ALLE CASES

Vi kommunikerer det du tror på og brænder for. Mød os her.

Kontakt