Digital kommunikationsrådgiver

Vi søger en stærk digital kommunikationsrådgiver med projektlederpotentiale og passion for værdibaseret kommunikation

Som digital kommunikationsrådgiver hos DKM er du en af vores stærke specialister i digitale strategier – SEO, SEM og SoMe – og i at udforme knivskarpe tekster til online annoncering. Du hjælper vores kunder med at ramme helt præcist og gennem en målrettet indsats at øge deres synlighed online, både i den strategiske planlægning og i effektuering af opgaven. Du vil også arbejde med en styrkelse af DKM’s egen kommunikation på digitale platforme.

DKM er en værdibaseret kommunikationsvirksomhed med en høj faglig overligger. Vi arbejder med værditunge organisationer og uddannelsesinstitutioner, hvis arbejde fokuserer på at gøre en forskel for andre. F.eks. KFUM’s Sociale Arbejde, Dansk Friskoleforening, Unitas Rejser og Frøstruphave Efterskole.

Opgaver

Udviklingen går stærkt hos os lige nu, og vi har brug for ekstra kræfter til at hjælpe både vores kunder med deres kommunikation og til at varetage DKM’s egen digitale kommunikation. Derfor har vi brug for dig.

Som kommunikationsrådgiver har du en central rolle. Du vil arbejde sammen med vores dygtige team på tværs i huset, som tæller både strategiske, UX- og designkompetencer, online annoncering, in-house webudvikling, film og indholdsproduktion.

Du vil have dialog med kunder om deres digitale kommunikation med henblik på optimering. Her har du ansvaret for, at kundens behov og ønsker bliver afklaret, du guider kunden, og du er med til at udvikle de gode koncepter, hvor du også helt konkret implementerer dem i praksis.

"DKM er et fantastisk sted at arbejde - og et fantastisk dejligt hus at komme i. Hos DKM er der ikke "bare" engagerede medarbejdere med et højt, fagligt niveau. Der er et stærkt, kollegialt sammenhold og fokus på den fælles opgave."

Laura Vilsbæk, tidligere Digital projektleder og rådgiver hos DKM

Dine opgaver:

·  Rådgivning og kontakt til nye værdibaserede kunder med fokus på digital kommunikation

·  Planlægning og eksekvering af kommunikationsprojekter for vores eksisterende kunder

·  Udvikling og varetagelse af DKM’s egen eksterne kommunikation, herunder nyhedsbreve, hjemmeside, sociale medier og Google annoncering

·  Varetagelse af vores kunders online markedsføring, herunder afklaring af fx mål og målgrupper, medier, budskaber og annonce-opsætning på   platformen – vi er deres forlængede arm, når de ikke selv har ressourcerne og vil have spidskompetencer til udførelse af opgaverne   

·  Udvikling og implementering af SoMe-strategier – helt konkret annoncering i Facebooks Business Manager og på Instagram

·  SEO – søgemaskineoptimering og SEM – helt konkret Google Ads annoncer

·  Udarbejdelse af tekst og indhold til digitale medier og på sigt ligeledes print

·  Du vil ligeledes komme til at indgå i projekter på tværs af DKM

HVEM ER DU? – EN KOMMUNIKATØR MED FAGLIG GNIST OG STÆRKE KOMMUNIKATIVE EVNER

Du elsker kundekontakt, og du er drevet af at udvikle og rådgive om de digitale løsninger og muligheder, der bedst møder kundens behov, udfordringer og indsatsområder – og at få lov til at effektuere dem.

Du er kompetent med en stor faglighed på området, gerne med erfaring fra bureau, og du ved, hvad der skal til for at levere stærke digitale løsninger, der virker i praksis. Din effektivitet er høj, og du er stærk på kommunikation i både tale og på skrift og i at sikre en hurtig og effektiv implementering. Du er en dygtig skribent, hvad enten der er tale om online kommunikation, print eller andre medier.

Du er meget ambitiøs på kundens, egne og DKM’s vegne, og du har stor lyst til at arbejde med netop værdibaserede kunder.

For dig er det en selvfølgelighed at holde sig opdateret på trends og tendenser inden for digital kommunikation og det værdibaserede område, ikke mindst online annoncering og SEO.

Du har potentiale til stærk projektledelse, arbejder selvstændigt og har styr på tingene. Din faglige baggrund kan være forskellig. Du er sandsynligvis kommunikationsuddannet, fx cand.it eller cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation, men det vigtigste er, at du har min. 2 - 3 års dokumenteret erfaring inden for kommunikationsrådgivning, digital og strategisk markedsføring, og at du interesserer dig for IT og digital kommunikation, herunder SEO, SEM og SoMe. Det er en fordel, hvis du har kendskab til frivillige og værdibaserede organisationer.

"Et virkelig dejligt sted med nogle virkeligt gode værdier og et væld af gode kolleger på højt, fagligt niveau."

- Laura Vilsbæk, tidligere Digital projektleder og rådgiver hos DKM

Vi tilbyder

En arbejdsplads med travlhed og engagerede samarbejdspartnere, hvor udvikling er i højsædet, og hvor alle bidrager. Vi er sammen om at udvikle det digitale forretningsområde, og vi arbejder for at udvikle de bedste digitale løsninger til vores kunder.

Hos os er der en høj grad af professionalisme, både fagligt og menneskeligt. Vi lægger vægt på at være en god og rummelig arbejdsplads med stærke værdier og en uhøjtidelig og rar omgangstone. Der er frokostordning, sundhedsforsikring og pensionsordning. Løn efter kvalifikationer og erfaring.

For den rette er der rigtig gode udviklingsmuligheder ind i projektlederrollen.

HVORNÅR

Start hurtigst muligt – dog venter vi gerne på den rigtige. Ansøgningsfrist d. 31. august 2020.

ANSØGNING

Spørgsmål kan rettes til direktør Helle Janderup Jensen på telefon 24 64 21 20 eller IT-projektleder Maria Bjerrum Sørensen på telefon 21 83 92 99. Ansøgning sendes til dkm@dkm.dk

menu
support
søg
kontakt

Hvem er DKM?

DKM er en kommunikationsvirksomhed med ambitiøse målsætninger. Formålet og missionen er at være de bedste til at hjælpe andre
med at kommunikere det, de tror på og brænder for. Vi løser mange forskellige digitale- og kommunikationsopgaver for
værdibaserede organisationer og uddannelsesinstitutioner. Blandt vores kunder og samarbejdspartnere er
Folkekirkens Nødhjælp, Unitas Rejser, KFUM's Sociale Arbejde, en række efterskoler, mange kirker, stifter,
ministerier, Danske Diakonhjem og mange andre. Vi er p.t. 15 ansatte og flere frivillige,
som holder til i dejlige lokaler i Åbyhøj.

Kontakt