billedfil
func_formular.gif
func_sitemap.gif
func_hjem.gif

 

 
 

Spørgsmål og svar

Vi modtager ofte nogenlunde enslydende spørgsmål. Vi har derfor samlet nogle af spørgsmålene og tilhørende svar. Hvis ikke du finder dit svar her, er du altid velkommen til at kontakte os på support(at)dkm.dk eller telefon 87403703.

Glemt Password

Spørgsmål:
Jeg har glemt mit password, hvad gør jeg ?

Svar:
I dit oprettelsesbrev, der enten kom per brev eller per mail, fik du et password.
Først anbefaler vi at du prøver at lede her. Hvis du ikke kan finde det, eller selv har ændret dit password undervejs, så skriv til support(at)dkm.dk, så løser vi det.

Adgangsproblemer

Spørgsmål:
Jeg kan ikke komme ind på min side. Hvad gør jeg?

Svar:
Hvis du ikke har fået tilknyttet et domæne til din side, og du bruger det standard domæne (eks.vis 9999.dkm.dk) du fik fra os ved oprettelse, så må der IKKE stå www. foran eksempelvis 9999.dkm.dk. Hvis du har fået tilknyttet et domæne til din hjemmeside, så tjek at du ikke har glemt at betale dit domæne hos DK-Hostmaster. Hvis dette heller ikke er svaret, så kontakt os venligst på support(at)dkm.dk eller 87403703.

Rettigheder

Spørgsmål:
Hvilke links og billeder må jeg lægge på min hjemmeside?
Svar:
Som hovedregel må du ikke linke direkte til copyright-beskyttet materiale uden at have forfatterens tilladelse hertil. Med hensyn til billeder er reglerne forskellige alt efter, hvor billedet er taget og hvem, der optræder på billedet.

Du kan læse specifikt om mediejura på Centeret for journalistisk efteruddannelses hjemmeside.

Normalspalten væk

Spørgsmål:
Min "normal" spalte er væk når jeg sidder og redigerer min hjemmeside. Hvorfor?

Svar:
Det skyldes nok, at du står på "Liste" visning og ikke "Side" Visning. Dette kan du vælge ude til venstre under punktet "Web" i din typo3 menubjælke.

Kalenderproblemer

Spørgsmål:
Min kalender virker ikke. Hvad kan det skyldes?

Svar:
Hvis det er en enkel "kalender begivenhed" der ikke virker, så tjek om du har sat forkerte "start" og "Stop" datoer på i bunden af kalender begivenheden i forhold til dags dato. Tidligere begivenheder bliver ikke vist.
Hvis hele din kalender generelt ikke virker, kan det skyldes flere ting. Enten er du kommet til at slette/rette i kalender plug-in'et på kalendersiden eller at du kan have slettet dens underside "Begivenhed". I begge tilfælde skal skabelonen repareres, så kontakt DKMs support.

Nyhedsproblemer

Spørgsmål:
Min nyhedsrulle virker ikke. Hvad er der galt?

Svar:
Hvis det er en enkelt "nyhed", du ikke kan få til at virke, så tjek først om du har sat "start" og "Stop" datoer på i bunden af nyheden. Hvis dags dato ikke ligger imellem "start" og "stop" datoerne, vil nyheden ikke blive vist.
Hvis intet i Nyhedrullen virker, kan det skyldes at du uforvarende har slettet/rettet i nyheds plug-in'et på "aktuelt" siden, eller at du har slettet dens underside "artikel".
Hvis du ikke kan se undersiden "artikel" eller hvis du tror, at du er kommet til at slette dit nyheds plug-in, så skal du kontakte DKMs support.

Billedet er for stort

Spørgsmål:
Mit billede er blevet for stort og siden er blevet trukket for langt ud. Hvordan løser jeg det?

Svar:
Vi har 3 forskellige skabeloner i 3S-regi. Skabelon 1 og 2 har begge en topbjælke, hvor mange vælger at ligge et billede, der er 550 pixels bred. I skabelon 3 er topbjælken hele 955 pixels bred. Bortset fra de forskellige topbjælker kan alle billeder være maksimalt 445 pixels bred.

Hvis dit billede er blevet større end disse mål, kan det trække hele hjemmesiden for langt ud.Du kan styre billedets højde eller bredde (ikke begge på samme tid) når du redigerer elementet. Det sker under punktet "Bredde (pixels)".

Teksteditoren væk

Spørgsmål:
Min teksteditor. mit tekst-værktøj, er væk. Hvordan får jeg det igen?

Svar:
Problemet er typisk opstået ved er kommet til at sætte et hak ved "Formatteret Redigering fra RTE", hvorved den normale teksteditor forsvinder. Du kan slå den til igen ved at redigere et element, og så scrolle helt ned i bunden og fjerne hakket fra "Slå Formatteret Redigering fra (RTE)".

Tekst kopieret fra Word

Spørgsmål:
Jeg kopierede noget tekst over fra Word og nu ser det helt forkert ud ?

Svar:
Dette skyldes, at Word lægger nogle små usynlige koder ind imellem teksten. Disse koder bestemmer hvordan teksten skal se ud. Problemet med dette er, at disse koder bliver kopieret med over fra Word og så stadig vil bestemme, hvordan teksten skal se ud.
Det giver typo3 problemer. Istedet for at kopiere tekst direkte fra Word og ind på din hjemmeside, så skal du bruge programmet "notesblok/notebook", du finder under Tilbehør i de fleste Windowsversioner. Her sætter du din tekst ind fra Word, markerer den igen og kopier den en gang til. Så er den klar til sætte ind i typo3, de skjulte koder er væk og det skulle løse dit problem. Vær opmærksom på at tabeller ikke kan blive kopieret over, men forsøg dig her med den direkte kopiering fra Word.

Linke til skjult side

Spørgsmål:
Hvorfor kan jeg ikke linke til min skjulte side ?

Svar:
Det kan ikke lade sig gøre at linke til en skjult side, da den bliver skjult for ikke at kunne blive brugt mere. Du kan i stedet linke til en side "ikke i menu". Det gør du ved at redigere sidens egenskaber, og under "type" ændre fra "standard" til "ikke i menu" side.

 

Fandt du ikke det du søgte?

Mangler du yderligere hjælp, kan du skrive eller ringe til vores support.

Vi svarer dagligt på mails, og er ved telefonen fra 10-15 alle hverdage. (Frokost 12-12.30). Angiv venligst dit kundenummer når du skriver til os, så vi hurtigt kan hjælpe dig videre.

Telefon: 8740 3703