Du modtager en email fra DK Hostmaster ca. 1 arbejdsdag efter vi har bestilt dit domæne. Det er vigtigt du følger instruktionerne i denne mail, da det er her der står, hvordan du kan aktivere domænet/domænerne. Det kræver du logger ind på deres hjemmeside og følger vejledningen der.
For at få jeres domæne til at pege ind på en hjemmeside, der ligger hos os, skal der foretages en redelegering. En redelegering betyder, at det fremover er os, der kan ændre, hvor domænet peger hen: Hvilken hjemmeside man havner på, når man besøger domænet, f.eks. www.enkirke.dk.
Rent praktisk sker der det, at når redeleringen er bestilt, vil du modtage en e-mail fra DK Hostmaster, der skal bekræftes før redelegeringen kan finde sted. Domænet flyttes altså ikke før denne er foretaget. Det er derfor vigtigt, at det er den rigtige email adresse, der er tilknyttet dit bruger-id hos DK Hostmaster. Er du i tvivl kan du logge ind på DK Hostmasters hjemmeside: www.dk-hostmaster.dk og tjekke din opsætning i deres selvbetjeningssystem.
Hvis redelegeringen bestilles og det er en forkert eller ikke eksisterende email-adresse, der er tilknyttet bruger-id'et, vil redelegeringen ikke kunne gennemføres.
Domænet virker på Internettet - dvs. peger ind på vores server - ca. 1. arbejdsdag efter I har aktiveret det. Som udgangspunkt sætter vi domænet til at pege ind på jeres hjemmeside med det samme. Hvis I af en eller anden grund ikke ønsker dette, bedes I kontakte os på email eller telefon.

Mangler du yderligere hjælp, kan du skrive eller ringe til vores support.
Vi svarer dagligt på mails, og er ved telefonen fra 10-15 alle hverdage. (Frokost 12-12.30). Angiv venligst dit kundenummer når du skriver til os, så vi hurtigt kan hjælpe dig videre.


