billedfil
func_formular.gif
func_sitemap.gif
func_hjem.gif

 

 
 

Få mere ud af din hjemmeside med et avanceret 3S-kursus

17-12-09

DKM tilbyder et avanceret 3S-kursus, hvor kursusdeltagerne nyder godt af mange af DKMs kompetencer inden for hjemmesider og kommunikation. Kursusdeltagerne går derfra med en bedre og mere brugervenlig sognehjemmeside.

- Jeg har lært, hvordan jeg laver en mere brugerrelevant hjemmeside, hvor de besøgende nemt finder de informationer, de søger, siger Jennie Schlüter.

Hun er en af deltagerne på et avanceret 3S-kursus. For nyligt deltog hun på et almindeligt 3S-kursus, og føler sig med det avancerede 3S-kursus klædt ekstra godt på til at varetage tjansen som webmaster for Sct. Mortens Kirke i Randers.

-På forhånd var det lidt svært at vide, hvad jeg skulle forvente af kurset, da jeg frygtede, at det ville handle meget om avanceret teknik bag en 3S-hjemmeside. Det gjorde det heldigvis ikke. I stedet handlede det om at gøre sin hjemmeside brugervenlig og interessant, fortæller Jennie Schlüter.

En god blanding af teori og workshop
Efter en introduktion til nogle lidt mere avancerede TYPO3 funktioner, end dem, der bliver dækket af det normale 3S-kursus, og en teoretisk baggrundsfortælling om "den gode hjemmeside", arbejdede kursusdeltagerne i en workshop.

-Normalt kan man godt se sig blind på sin egen hjemmeside, men vi fik andre øjne på det. De vidste hvad de skulle se efter og derigennem fik vi en rigtig god feedback, så det er nemt at arbejde videre bagefter, siger Jennie Schlüter.

- Jeg kan helt sikkert anbefale andre 3S-webmasters at tage på kurset. Det er et rigtigt fint kursus og måske skulle man overveje at starte med sådan et kursus før man begynder at lave sin hjemmeside, da man virkelig får nogle gode indspark, blandt andet til en god menustruktur på hjemmesiden, slutter kursusdeltageren Jennie Schlüter

Flere undervisere med forskellige kompetencer
- Det er vigtigt for os på DKM, at vi udnytter ressourcerne fra alle vore afdelinger og udbyder et kursus, der gavner vore kunder. Kurset giver både en ny indsigt i dele af vores 3S-hjemmeside en større indholdsholdmæssig forståelse, siger projektleder fra IT-afdelingen, Brian Karstensen, der er den ene af to undervisere på kurset.

- Indhold er til for at blive læst, men hvis indholdet ikke er skrevet og organiseret godt nok, bliver det ikke læst, og så kan det være lige meget. Det gælder blandt andet om at identificere sin målgruppe, så man kan kommunikere i øjenhøjde med målgruppen, siger journalist Stefan Vase, den anden underviser på kurset.

-Målet med deltagelse i kurset er, at lære den svære kunst at opbygge "den gode hjemmeside". For den ukyndige er det et helt nyt område, og hvis man samtidig har ambitioner om at opbygge en hjemmeside med god sidestruktur, velskrevet indhold og et brugervenligt udseende, så er det avancerede 3S-kursus en rigtig god ide, siger Brian Karstensen.

- Alle vore kursister får udleveret ”Kirken … og en masse medier”, der giver en god introduktion til opbygningen af den gode hjemmeside, men fordelen ved et kursus frem for en bog er, at man kan stille de dumme spørgsmål og rent faktisk få et svar igen, siger Brian Karstensen.

Du kan læse mere om og tilmelde dig det avancerede 3S-kursus her.

Kurset bliver afholdt igen den 28. april og den 17. september.

Af Lars Vognsen Jensen


 

På onsdag chatter unge danskere og sudanesere

Læs mere

Reportage og undervisning i Nicaragua

Læs mere

Fokus på ægteskab og samliv

Læs mere