![]() Foto: Morten Brandstrup |
Et virtuelt fællesskab med Sudan |
|
|
Sammen med Spejderhjælpen etablerer DKM en netcafe i Sudan, optræner unge sudanesere til computerbrug – og nu kan danske og sudanesiske unge mødes i et online community og lære af og om hinanden.
3 – 2 – 1 – HURRA! Udover det manuelle arbejde med at få parabolen rettet ind og skabe kontakt til den rette kommunikationssatellit, bestod DKMs opgave i at undervise i brugen af de 10 medbragte OLPC computere (One Laptop Per Child). Fem Web Community Coordinators blev uddannet og de har siden lært fra sig til de andre unge i Panyagor, godt understøttet over nettet af DKM. Mødested og medejerskab Formålet med projektet er at inddrage både de danske og sudanesiske unge i et medejerskab i at skabe en fremtid for de unge i Panyagor. De unge skal selv bidrage med ideer, ønsker og kommentarer til de projekter, som det økonomiske resultat af Spejderhjælpsugens indsamling kan finansiere. På DKM følger leder af kommunikationsafdelingen, Rikke Bøgh, Facebooksiden DK-Panyagor med stor interesse: - Vi har skabt det indhold, der skal inspirere de unge, både på Spejderhjælpens særlige hjemmeside www.dk-panyagor.dk og til facebookgruppen DK-Panyagor i form af lyd, billeder, video og tekst. Nu er det spændende at se, hvor meget og hvordan både de danske unge og de sudanesere, som vi har uddannet i computer og facebookbrug, vil deltage og bidrage med i det online community, vi har været med til at opbygge rammerne for. Uden de unges deltagelse er der intet liv i det sociale forum og det falder godt i tråd med ideen om at inddrage de sudanesiske unge i at tage ansvaret for deres egen skæbne. -En facebookgruppe er et socialt forum og det er en spændende form at arbejde med. Det har været meget nyt og en meget lærerig proces, siger Rikke. Projektet DK-Panyagor vil løbe foreløbigt frem til oktober 2010 og DKM vil fortsat levere indhold til hjemmesiden og have rollen som daglig tovholder. Erfaringen fra projektet og andre steder har resulteret i, at DKM nu anvender sin viden og udbyder kurser i sociale medier, blandt andet om etableringen af virtuelle fællesskaber. 50 års jubilæum |
||






