billedfil
func_formular.gif
func_sitemap.gif
func_hjem.gif

 

 
 
Foto: SKL

DKM er flyttet ind i sit multimediehus

04-06-09

DKM er nu landet i sine nye lokaler i Åbyhøj. Selvom der fortsat går håndværkere rundt, og der er nogle uåbnede flyttekasser, er huset klar til de udfordringer, som mediecentret og den kirkelige kommunikation står overfor.

Der er taget hul på et nyt kapitel i DKMs historie med indflytningen i den 600 kvadratmeter store bygning på Johannes Ewalds Vej i Åbyhøj. Et helt nyt multimediehus, som er indrettet efter de opgaver og udfordringer, som mediecentret har i dag. Dermed er der også taget endegyldigt afsked med lokalerne på Finlandsgade.

Noget af det, som kendetegner DKMs nye hjem, er gode mødelokaler og et rummeligt undervisningslokale. De skal danne rammerne for gode møder med kunder og samarbejdspartnere og forhåbentlig mange gode timer med kursister, som kommer på besøg for at lære mere om hjemmesider og kommunikation.

- Mediecentret har de seneste år oplevet en spændende udvikling og er gået fra 2½ til 12 medarbejdere i løbet af de seneste år. Det kræver naturligt nok mere plads både til kontorer og fællesfaciliteter til medarbejderne, og det har vi fået i det nye domicil i Åbyhøj, siger Simon Kangas Larsen, direktør for DKM.

Simon tilføjer, at hvis man er nysgerrig efter at se, hvordan det nye DKM ser ud, er man velkommen til reception den 31. august, kl. 15.30. Mere info om dette arrangement følger.

Kirkeministeriets IT-kontor og Århus Stiftscentral for kristendomsundervisning er flyttet med til Åbyhøj.

Danmarks Kirkelige Mediecenter har siden 1996 boet i lokaler på Katrinebjerg i det nordlige Århus - lokaler, der er købt af Forskningsfondens Ejendomsselskab med henblik på, at Århus Universitet skal bruge lokalerne.

Af DKM


 

På onsdag chatter unge danskere og sudanesere

Læs mere

Reportage og undervisning i Nicaragua

Læs mere

Fokus på ægteskab og samliv

Læs mere