DKM har stor erfaring med at lave undervisningspakker bestående af film, hjemmeside og vejledninger.
Filmen er et godt redskab til undervisning, hvor den kan bruges til at skabe et fælles udgangspunkt, ridse en problemstilling op eller give information og skabe tanker og følelser.
Hjemmesiden er den individuelle del til målgruppen, hvor man selv kan arbejde med emnet i forbindelse med undervisningen, eller fortsætte undervisningen, når man kommer hjem. Det kan være til at finde oplysninger i forbindelse med opgaveskrivning, til interaktive elementer som at skrive bønner, eller når nysgerrigheden er vækket, og man egentlig gerne vil vide lidt mere om hende pigen fra filmen og hendes liv og tanker.
Vejledningerne ruster underviseren til at gribe fat i emnet med alt fra ideer til konkrete undervisningsforløb til inspiration, delelementer og krydderier til egne ideer. I vejledningerne er der naturligvis også masser af ideer til brug af filmen og hjemmesiden i undervisningen.
Til sammen udgør de tre elementer et stærkt team i de fleste undervisningssituationer. Og gode undervisningsmaterialer kan være med til at gøre netop dit interesseområde relevant for den unge målgruppe i folkeskolen og på videregående uddannelser.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvad DKM kan hjælpe dig og din organisation med i forhold til undervisningspakker, så kontakt Rikke Bøgh, leder af kommunikationsafdelingen, på rb(at)dkm.dk eller på 8740 3700.
I en årrække har DKM leveret film, hjemmeside og undervisningsmateriale til Folkekirkens Nødshjælps landsindsamling.
Læs mere.



