billedfil
func_formular.gif
func_sitemap.gif
func_hjem.gif

 

 
 

Community for Spejderhjælpen

DKM er i fuld gang med at lave et community for Spejderhjælpen. Håbet er at forny oplysningsarbejdet på ulandsområdet. Unge i dag har ændret sig i forhold til tidligere tiders unge. Men de metoder, der skal engagere unge i arbejdet for at skabe en bedre verden, er ikke fulgt med - selv om det i høj grad er efterspurgt.

Spejderhjælpen, der er spejderorganisationernes ulandsarbejde, har de seneste tre år haft et projekt i Sydsudan, hvor de har støttet unge sudaneseres repatriering fra flygtningelejre efter borgerkrigen. Blandt andet har Spejderhjælpen bygget et ungdomscenter, hvor de unge kan mødes og lave en række aktiviteter.

Nu bliver projektet udvidet med et community på internettet, hvor de unge sudanesere og Spejderhjælpens unge danskere kan lære hinanden at kende. Formålet er at skabe viden, indsigt, fællesskaber og bygge broer mellem unge på tværs af afstand, kultur, sprog og levestandard. Håbet er, at de unge måske endda sammen kan skabe ideer og løsninger på nogle af de problemstillinger, som unge møder i Panyagor County efter 25 år med borgerkrig. Og endelig handler det om at give unge et indblik i, at unge er unge over hele verden - at vi alle er mennesker med drømme, problemer og håb for fremtiden.

Nøgleord for projektet er medejerskab, aktiv deltagelse, og samarbejde om løsninger på konkrete problemer. Og ideen er, at jo mere de unge selv er involveret og kan påvirke, desto mere engagerede bliver de. Undervejs får de unge input i form af diskussioner, der bliver startet, fortællinger om relevante emner, artikler om problemstillinger, billedserier om kultur og en hel masse andet, der kan motivere, inspirere og understøtte.

DKM står for koncept og projektudvikling, monitorering af community, input, indhold etc. og det hele foregår i et tæt samarbejde med frivillige fra Spejderhjælpen. Spejderhjælpens særlige hjemmeside kan besøges på www.dk-panyagor.dk.