Fortællende journalistik er en genre, der de seneste år for alvor er begyndt at dukke op i det danske mediebillede.
Genren minder i sin fortællestil om skønlitteratur, men er researchet efter journalistiske principper, så historien er sand.

Fortællende journalistik er et stærkt værktøj, når historien handler om følelser, og er en god måde at komme ind bag facaden. Historien vil ofte være et forløb, som en eller flere personer har været igennem, og som de har lært noget af, som andre også kan lære af. Det handler om mennesker, og hvad vi som mennesker går og tumler med i forhold til de store følelser som kærlighed, sorg, angst osv.

Netop derfor er det en genre, der i højere grad end normalt påvirker læseren. Når de landsdækkende dagblade kører serier med fortællende journalistik, giver det overvældende respons fra læserne, der i høj grad identificerer sig med historien. Historien påvirker simpelthen mere, fordi man som læser kommer tættere på.

Samtidig er fortællende journalistik ideel at bruge som en slags føljeton, da teksten typisk er længere end i traditionel journalistik. På den måde er læseren nødt til at vende tilbage løbende for at få svar på de spørgsmål, fortællingen stillede i starten. Brug det for eksempel som cliffhanger i jeres nyhedsbrev. Og udgiv eventuelt efterfølgende fortællingen som bog eller hæfte.

Der er nogle krav til en historie, som skal opfyldes for, at den egner sig til fortællende journalistik. Den skal for eksempel have et afsluttet forløb, og den skal røre ved nogle af de store følelser (positive eller negative), der hører med til at være menneske.

Genren har den fordel modsat f.eks. tv, at den ikke er afhængig af billeder. Det gør den ideel til at fortælle vigtige historier, som hovedpersonen ikke har lyst til at blive genkendt på, som f.eks. historier om tidligere narkomaner, der nu er kommet ud af misbruger og gerne vil give deres erfaringer videre til andre, men ikke har lyst til at blive holdt fast i fortiden af alle.