Sigurd og Snapper

Sigurd og Snappers univers består af tre udgivelser; succeserne ”Sigurd fortæller Bibelhistorier” fra 2010 samt ”Sigurds historier om at være til” fra 2013, som organisationer, sogne, skoler, kirkesamfund og mange børnefamilier kender og bruger. "Historier om verdens uretfærdighed" fra 2015 er nyeste skud på stammen.

De tre udgivelsers fortællinger kan bruges uafhængigt af hinanden. Fælles for dem alle er Sigurd Barrett og tøjdyret Snapper, som sammen formidler kristendommens budskab og livets store spørgsmål i øjenhøjde med børn.

Læs mere om

Kirken.. og en masse medier

"Kirken...og en masse medier" er en 136 siders overskuelig og informativ håndbog i brugen af diverse medier, som er målrettet de mange frivillige og ansatte i sogne, menighedsråd og kirkelige organisationer. Bogen er en håndbog i ordets bedste forstand - et sandt overflødighedshorn af råd og vejledning, som man kan gå på opdagelse i for at finde svar på de spørgsmål, som man sidder med.

Bogen er bygget op af to dele: Første del introducerer en række grundbyggesten, som bruges i de fleste medier. Det handler blandt andet om at skrive godt, tage gode billeder og tænke i grafik og layout. Anden del dykker ned i konkrete medier såsom hjemmesider, kirkeblade, sociale medier og kontakt til pressen.

"Mediecentrets vellykkede og realistiske mediehåndbog er en gave til danske kirkefolk."

- Kristeligt Dagblad

Læs mere

(Du videresendes til eksistensen.dk, som distribuerer vores bøger)

Invitation fra Gud

Munken Thomas Keating bor på et kloster i Rocky Mountains i USA. Dybt forankret i kristen spiritualitet byder den 82-årige åndelige kæmpe verden og dens problemer indenfor hos Gud:
"Stilhed er Guds sprog. Alt andet er en dårlig oversættelse!" Med karsima og humor indfører Keating os i sin egen kristne bønsform, centrerende bøn, som han mener, er svaret på mange menneskers problemer. Desuden giver han tankevækkende eksempler på den kristne etik.

"Denne stilfærdige film...er en gave til de mange danskere, der søger og længes efter mødet med den levende Gud"

- Elisabeth Lidell, pilgrimspræst

Læs mere

(Du videresendes til eksistensen.dk, som distribuerer vores bøger)

Jesus og Josefine

Undervisningsmateriale til skole og kirke med udgangspunkt i TV2s succesjulekalender.

Undervisningsmaterialet består af:

  • Forslag til 24 undervisningslektioner og 7 tværgående temaer
  • Teologisk baggrundsmateriale
  • Religionspædagogisk introduktion
  • Historiske fakta til brug i undervisningen
  • Tips til andagter med udgangspunkt i julekalenderen
  • ... og meget andet.


I alt mere end 120 siders materiale – en nøgle til de mange timers julekalender.

"Mon undervisere kan kræve flottere materiale end dette? Det er en fryd at tage i hånden - og i brug."

Præsteforeningens blad

Læs mere

(Du videresendes til eksistensen.dk, som distribuerer vores bøger)

Bud på Gud

Undervisningsprojektet Bud på Gud tager udgangspunkt i en række yngre danskeres umiddelbare, men også konkrete, bud på, hvad gud er for en størrelse for dem. De unge er henholdsvis folkekirke- og pinsekristne, muslim, buddhist, ateist og teosof. Materialet leverer masser af inspiration til at gøre undervisningen engagerende og samtidig holde et højt niveau.

Hensigten med materialet er skabe rammer for oplevelser og fordybelse i emnet, således at konfirmanderne opnår mulighed og baggrund for selv at tage stilling.

Bud på Gud består af tre dele, der sælges separat, men som med fordel kan anvendes samlet: 70 min. dvd med seks unges bud på Gud - tematisk opbygget lærervejledning (120 sider) - elevavis med fakta, interviews og opgaver.

Læs mere

(Du videresendes til eksistensen.dk, som distribuerer vores materialer)

På spil i kirken

Computerspillet til konfirmandundervisningen. Spillet består af fire baner hvor konfirmanderne skal lave en gudstjenste, et bryllup, en begravelse og en ungdomsgudstjeneste. De skal gå på opdagelse i en stor kirke og der samle dele til deres kirkelige handlinger.

Spillet, der kombinerer undervisning, leg og computerens muligheder, blev godt modtaget i 2003, og det kan også fås med en lærervejledning.

Læs mere

(Du videresendes til eksistensen.dk, som distribuerer vores materialer)

Barnetro

Spil et onlinespil om dåb, bryllup, sorg og meget mere.

DKMs ældre udgivelser

Her kan du rækken af tidligere udgivelser, som DKM står bag.

Abrahams hus
Alle os under himlene
Tunger af ild
Med næse for lignelser
12 unge om tro - tror de nok?
Arnolds Jul - 25 hørespil
At bygge med lys
CD og TRO
Dåben er mere end tre håndfulde vand
Kaj Munk
Kom mig i møde med din nåde
Kælderen
Portræt af Bodil Kaalund: En fortæller i billeder
To kortfilm til konfirmanden
Tre film fra troens verden

Hvis du ønsker et eksemplar af en af disse titler, så kontakt os på dkm(at)dkm.dk.