<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<rss version="2.0" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/">
	<channel>
		
		<title>http://www.dkm.dk/ - Seneste nyt</title>
		<link>http://www.dkm.dk/</link>
		<description>Seneste nyt fra http://www.dkm.dk/</description>
		<language>en</language>
		<image>
			<title>http://www.dkm.dk/ - Seneste nyt</title>
			<url>http://www.dkm.dk/typo3conf/ext/tt_news/ext_icon.gif</url>
			<link>http://www.dkm.dk/</link>
			<width>18</width>
			<height>16</height>
			<description>Seneste nyt fra http://www.dkm.dk/</description>
		</image>
		<generator>TYPO3 - get.content.right</generator>
		<docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
		
		
		
		<lastBuildDate>Tue, 01 May 2012 12:04:00 +0200</lastBuildDate>
		
		
		<item>
			<title>Lær at skrive nyhedsbreve der fænger</title>
			<link>http://www.dkm.dk/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=575&#38;cHash=3598e454b6f8e963bb048c6471332efa</link>
			<description>Et nyhedsbrev er efterhånden ved at være en klassiker i markedsføringsværktøjskassen. Men det er...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Et elektronisk nyhedsbrev er et godt værktøj til at pushe informationer ud til interesserede modtagere. Men der skal kæles for de kommunikative detaljer for at få det åbnet. Det lander sjældent i en tom inbox, så om dit nyhedsbrev får et klik afhænger primært af tre faktorer:
<ul><li>Indholdet i tidligere nyhedsbreve – plejer modtageren at føle, at tiden er godt brugt på at læse dit nyhedsbrev? Mens vedkommende læser, er der jo andre opgaver, der ikke er i gang med at blive løst.</li><li>Dit generelle brand – er du så vigtig for modtageren, at dit indhold er need to know og ikke bare nice to know? Vær nu ærlig!</li><li>Emnelinjen – bliver modtageren nysgerrig nok til at e-mailen får et klik?</li></ul>
<br /><b>Emnelinjen er nøglen<br /></b>I strømmen af e-mails, der tikker ind hver dag må jeg indrømme, at det ikke er dem med emnelinjen ”nyhedsbrev oktober” eller ”nyt fra x-organisation”, der får min puls til at stige. Så drop den slags kedeligheder. Leg med ordene. Skal du ha’ lidt inspiration kan du tjekke for eksempel BT, Ekstrabladet eller damebladene. De har mange års erfaring i at lave spisesedler og har forfinet evnen til at fange folks opmærksomhed. Princippet med en emnelinje er lidt det samme. Man skal pirre modtagerens nysgerrighed, så man får dem til at åbne mailen. <br /><br /><b>Giv modtagerne det, de vil ha’</b><br />For mange kan det være en god ide at tilføje et element af how-to i nyhedsbrevet. Relevante tips og tricks som modtageren har brug for. På den måde får modtageren noget konkret ud af at åbne nyhedsbrevet. Andre typer af nyhedsbreve er det klassiske salgsnyhedsbrev med præsentation af en række produkter og nyheds-nyhedsbrevet med seneste nyt fra en virksomhed eller organisation. Overveje nøje, hvilken type af nyhedsbrev, der giver modtagerne mest værdi. Altså de modtagere du allerallerhelst vil have på listen. Og lav mixet derefter. <br /><br /><b>Og hvad så…</b><br />Når først e-mailen er åbnet, så er formålet med hver eneste sætning at få læseren til at fortsætte til den næste. Husk det, når du skriver og disponerer indhold i nyhedsbrevet. Alt hvad der lugter af kedeligt skal enten helt ud eller gemmes til sidst.<br /><br /><b>Vil du have flere inputs til at lave et fantastisk nyhedsbrev, så tilmeld dig vores kursus ”<link http://www.dkm.dk/kurser/aktuelle-kurser/kursuskalender/kursus/?tx_kuboo_pi1[seminar_date]=54&cHash=74ae3669b8185c9dfba6ee8e9c66a059 - external-link-new-window "Opens external link in new window">Knæk koden: Lær at skrive nyhedsbreve der fænger</link>” - det afholdes næste gang den 16. maj i København.</b><br /><br />]]></content:encoded>
			
			
			<pubDate>Tue, 01 May 2012 12:04:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Ny direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter</title>
			<link>http://www.dkm.dk/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=573&#38;cHash=331c831c4674d9001a97de23b825bc36</link>
			<description>Efterskoleforstander med stor erfaring inden for kirke, salg og ledelse kommer til at stå i spidsen...</description>
			<content:encoded><![CDATA[<div>39-årige Kristian Dissing bliver ny direktør på Danmarks Kirkelige Mediecenter. Det blev afsløret i dag på DKMs årsmøde.<br /><br />Med Kristian Dissing i spidsen får Danmarks Kirkelige Mediecenter en direktør, der sætter fokus på kundernes behov.</div>
<div>- Vi skal være det naturlige valg, når den kirkelige verden skal have hjælp til at kommunikere. Ikke fordi vi er søde og går i kirke om søndagen, men fordi vi er dygtige, siger han.<br /><br />Han har tidligere arbejdet inden for kommunikation og web, og glæder sig til at vende tilbage til et område, han altid har været optaget af. For ham betyder det meget, at Danmarks Kirkelige Mediecenter netop arbejder med at kommunikere det, andre tror på og brænder for:</div>
<div>- Det er interessant at kommunikere livets store spørgsmål. En ting er at kommunikere et Føtexkatalog. Noget andet er, når det har en højere mening, mener Kristian Dissing, der på efterskolen har arbejdet meget med kommunikation til især unge.<br /><br />Han glæder sig til at komme ud og møde DKMs kunder og samarbejdspartnere, til at arbejde sammen med medarbejderne på DKM, og til at skabe et godt fundament for mediecentrets vigtige arbejde.</div>
<div>- Man vil kunne mærke, at jeg vægter kunderne og lytter til deres behov. Vi er der for dem. Og vi skal give dem et godt modspil, også når de ikke ved, hvad de har brug for, siger han.<br /><br />Kristian Dissing kommer fra en stilling som forstander for Vesterbølle Efterskole, hvor han de seneste 6 år har stået i spidsen for skolen og dens 19 medarbejdere. Han er uddannet lærer, og har siden taget en efteruddannelse i ledelse, ligesom han har læst teologi et par år. Han har tidligere arbejdet som sælger, og har desuden været efterskolelærer på Blidstrup Efterskole, hvor han underviste i samfundsfag, dansk og mediefag.<br /><br />Han har en bred erfaring med det kirkelige arbejde både fra sin tid som efterskoleforstander, men også som frivillig i KFUM &amp; KFUK og Kirkens Korshær. Han er medlem af Vesterbølle menighedsråd, Samtaleforum for Unge og Kirke i Viborg Stift og medlem af præsidiet for Kirkedage i Viborg.<br /><br />Privat er han gift med Benedikte og har tre børn.<br /><br />Kristian starter som direktør på DKM den 15. august.</div>
<div></div>]]></content:encoded>
			
			
			<pubDate>Thu, 26 Apr 2012 17:17:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Debat og årsmøde på DKM</title>
			<link>http://www.dkm.dk/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=574&#38;cHash=74d6cc78fccc9a9337dc08f84a83fad4</link>
			<description>Der var genvalg til bestyrelsen, præsentation af navnet på ny direktør og et indspark i debatten om...</description>
			<content:encoded><![CDATA[<div>- I menighedsråd er vi langt bedre til at arrangere noget, end at fortælle om, at vi har arrangeret det.<br /><br />Det var en af pointerne, da formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen på DKMs årsmøde gav sit indspark i debatten om menighedsrådenes kommunikation. Det blev et oplæg og en debat om folkekirkens strukturs betydning for kommunikationen, om journalister, der bestemmer, hvem der udtaler sig på folkekirkens vegne, og om tankerne bag kommunikations-kampagnen op til efterårets menighedsrådsvalg.<br /><br />Efterfølgende var der årsmøde for først DKM og bagefter Støtteforeningen. Der var genvalg til de to bestyrelsesmedlemmer, der var på valg til DKMs bestyrelse, og efter årsmødet konstituerede bestyrelsen sig, så Peter Hundebøll fortsat er formand, og Knud Erik Lykke fortsat er næstformand.<br /><br />På årsmødet blev navnet på DKMs nye direktør også afsløret. Han hedder Kristian Dissing, og kommer fra en stilling som forstander på Vesterbølle Efterskole.<br /><br /><link http://www.dkm.dk/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=573&cHash=331c831c4674d9001a97de23b825bc36 - external-link-new-window "Opens external link in new window">Læs også nyheden om DKMs nye direktør.</link></div>]]></content:encoded>
			
			
			<pubDate>Thu, 26 Apr 2012 17:16:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Har dit sogn en kommunikationsplan klar til menighedsrådsvalget?</title>
			<link>http://www.dkm.dk/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=572&#38;cHash=765cc38efba2b2ab05b64127709720d9</link>
			<description>Efterårets menighedsrådsvalg er en oplagt mulighed for at sætte menighedsrådets arbejde på...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Lige meget om I skal have kampvalg eller ej, og om I mangler kandidater eller ej, er menighedsrådsvalget i november en oplagt mulighed for at sætte kirken på dagsordenen. Som menighedsråd vil man derfor have god gavn af en kommunikationsplan i forbindelse med valget. På den måde bliver der styr på, hvem der gør hvad, og hvad der egentlig skal gøres.<br /><br /><b>Hvad vil vi opnå?</b><br />Allerførst skal I spørge jer selv, hvad I ønsker at opnå med jeres kommunikation. Vil I have folk til at stemme? Skaffe kandidater? Eller skabe intern stolthedsfølelse omkring det arbejde, der bliver lavet? <br /><br /><b>Hvem vil vi fortælle det til?</b><br />Dernæst skal I finde jeres målgruppe, der hænger tæt sammen med, hvad I vil opnå med kommunikationen. Brug lidt tid på at sætte jer ind i målgruppen. Hvem er de? Hvilke medier bruger de? Hvad er vigtigt for dem? Er der størst chance for at få dem i tale med en folder eller en event foran Brugsen? Og hvad interesserer de sig for?<br /><br /><b>Hvad vil vi fortælle?</b><br />Når I har styr på, hvad I vil opnå, og hvem jeres målgruppe(r) er, skal I finde ud af, hvad det er, I vil fortælle. Her skal I vælge en historie, der både opfylder jeres krav til, hvad I vil opnå, og målgruppens krav til, hvilken type historier, de gider at beskæftige sig med. Er det historien om, at menighedsrådsarbejde giver både kompetencer og et godt netværk – til mulige kandidater? Eller er det forslag om ny sognegård eller ej – for at få folk til at deltage aktivt i valget? Eller at menighedsrådet gør et vigtigt stykke arbejde?<br /><br />Der er mange flere trin, I skal igennem, før I har en færdig kommunikationsplan frem til valget. Men det er et arbejde, der er værd at gøre grundigt, da det både letter arbejdet med kommunikationen, giver mulighed for at prioritere, hvad netop I synes er vigtigt, og samtidig højner kvaliteten.<br />Målet er en færdig plan, der beskriver alt fra medievalg og historietyper til tidsplan, ansvarlige og ressourceforbrug.<br /><br /><b>Kom godt i gang med kommunikationsplanen</b><br />Vil I have hjælp til at komme godt i gang med arbejdet, udbyder Danmarks Kirkelige Mediecenter en række kurser rundt omkring i landet. Her får I massevis af inspiration til kommunikation i forbindelse med menighedsrådsvalget – og mulighed for at arbejde på netop jeres kommunikationsplan, så du har et udkast med hjem.<br /><br />Kurserne foregår:<br />22. maj: Lynghøj Efterskole, Hovhedevej 4, 9530 Støvring<br />7. juni: Sønderjylland (nærmere sted følger – hold øje med hjemmesiden)<br />14. juni: Århus (Danmarks Kirkelige Mediecenter, Johannes Ewalds Vej 42, 8230 Åbyhøj)<br />23. august: Fyn (nærmere sted følger – hold øje med hjemmesiden)<br />28. august: København (FDF Bycenter Rysensteen)<br /><br /><link http://www.dkm.dk/kurser/aktuelle-kurser/kursuskalender/ - external-link-new-window "Opens external link in new window">Læs mere om kurserne og tilmeld dig her</link>.<br /><br />Danmarks Kirkelige Mediecenter er vant til at arbejde med kommunikationsplaner. Skal I have hjælp til jeres kommunikationsplan, så læs mere på <link http://www.dkm.dk/kommunikation/kommunikation-i-sogne/kommunikationsstrategi-og-plan/ - external-link-new-window "Opens external link in new window">dkm.dk</link>.<br /><br />Landsforeningen af Menighedsråd har i forbindelse med valget lavet en rekrutteringskampagne, der blandt andet indeholder en række spørgsmål til debat, annoncer og en pressemeddelelse.  <link http://menighedsraad.dk/sider/menighedsraadsvalg-2012.html - external-link-new-window "Opens external link in new window">Læs mere om kampagnen og hent materialerne</link>. Husk også at give din egen mening til kende på&nbsp; <link http://www.fremtidenskirke.dk/ - external-link-new-window "Opens external link in new window">www.fremtidenskirke.dk</link>.<br /><br />]]></content:encoded>
			
			
			<pubDate>Mon, 23 Apr 2012 18:47:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Facebook timeline – har du styr på de 5 vigtigste ændringer?</title>
			<link>http://www.dkm.dk/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=571&#38;cHash=b6289ff1e6f71c808516c3d9f97a7b87</link>
			<description>Så er det i morgen, fredag, facebook går over til det nye fansidelayout, som også kaldes timeline....</description>
			<content:encoded><![CDATA[<b>Tænk i billeder</b><br />Coverbilledet er det billeder, der ligger øverst på siden. Det er det første dine besøgende ser, og er derfor et meget vigtigt signal om, hvilken stil og tone, der er på denne facebookside. Det er med til at afgøre, om de klikker på ”synes godt om”. Billedet er 851 pixels bredt og 315 højt, så find et foto eller få lavet en grafik, der passer godt til dette bredformat. <br /><br />Oven på coverbilledet i venstre side ligger profilbilledet. Hvor det før var muligt at have et højt billede som profilbillede, skal det nu være kvadratisk. Hvis du ikke selv laver nogen ændringer, bruger facebook et kvadratiske udsnit af dit gamle profilbillede – det udsnit du tidligere har brugt som thumbnail til visning sammen med statusopdateringer m.m. Måske er der også brug for en lille grafisk finpudsning her?<br /><br />Vil du have lidt inspiration til, hvordan cover- og profilbillede kan spille sammen, så se <link http://mashable.com/2011/09/30/facebook-timeline-cover-photos/#278931-Ekkapong-Techawongthaworn - external-link-new-window "Opens external link in new window">disse personlige profiler</link>. <br /><br /><b>Variation vækker nysgerrighed</b><br />Der er heldigvis ikke kun opgaver forbundet med det nye facebooklayout, men også muligheder. Flere har på vores kurser spurgt, om man kan fastholde noget på væggen over længere tid. Nu kan det endelig lade sig gøre. En statusopdatering kan nu ligge øverst, så længe du ønsker: Hold musen hen over øverste højre hjørne af det opslag, du ønsker at fastgøre til toppen. Klik på blyanten og vælg ”fastgør øverst”. Den vil nu ligge øverst på din væg, indtil du vælger ”frigør fra øverst”. <br /><br />En anden måde at gøre et opslag mere synligt, er ved at lade den fylde hele sidens bredde. Det gør du ved at klikke på stjernen i øverste højre hjørne af opslaget. Det kan give en god visuel dynamik ned over din tidslinje, hvis du veksler mellem opslag, der har forskellig bredde – og nogen med og uden billeder.<br /><br />Husk i øvrigt også at udfylde vigtige milepæle i din kirke eller organisations historie. Når du har angivet grundlæggelsestidspunktet på tidslinjen, kan du tilføje vigtige datoer på tidslinjen. Brug også her billeder som ekstra krydderi.<br /><br />Er det besværet værd? Ja, ifølge en <link http://mashable.com/2012/03/27/facebook-timeline-brands-engagement/ - external-link-new-window "Opens external link in new window">ny lille undersøgelse</link>, giver timeline i gennemsnit 46% mere brugerengagement på siden (dog med en vis statistisk usikkerhed). <br /><br />]]></content:encoded>
			
			
			<pubDate>Wed, 28 Mar 2012 13:25:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Video: Hent inspiration fra Kirkernes Mediedag</title>
			<link>http://www.dkm.dk/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=569&#38;cHash=7926319a5ebf3603605d98de6f6cbf62</link>
			<description>Nu kan du blive inspireret hjemme i din sofa. I fire videoer bringer vi oplægsholderne fra...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Havde du ikke mulighed for at deltage i Kirkernes Mediedag? Eller kunne du godt tænke dig at gå genopfrisket oplægsholdernes kloge ord fra dagen?Så er der hjælp at hente i fire nye videoer, som DKM har produceret fra dagen.<br /><br />Her kan du blandt andet høre journalist Kurt Strand fortælle om, hvorfor konfliktstof er godt stof, og hvorfor kirken måske ikke skal være så bange for at bruge konflikthistorierne. Du kan også høre medieforsker Stig Hjarvard fortælle, hvordan medierne er blevet en primær kilde til at forstå religion. Og du kan høre biskop Niels Henrik Arendt opponere mod de to ovenstående, og samtidig appellere til journalisternes ambitioner og stolthed, så vigtige emner kommer til at fylde mere end kommentarer til festkjoler.<br />Endelig gennemgår politiker og tidligere journalist Mette Bock fire perioder i mediernes liv. Fra censuren over Grundtvig og ytringsfriheden. Fra Guds fremtrædende rolle i mediernes spalter til afskaffelsen af højtidsledere. Og til den nuværende værdibårne presse.<br /><br />Der er kort sagt massevis af inspiration både til dig selv og til dem, du forhåbentlig ønsker at dele den med og diskutere videre med.<br /><br />Udover oplæggene bestod mediedagen af en række workshops, hvor deltagerne hentede inspiration i alt fra nyhedsbreve og facebook til brug af video og opbygning af hjemmesider.<br /><br />Det er anden gang, at Kirkernes Mediedag blev afholdt, og kirkefolk fra hele landet var mødt op for at blive udfordret og inspireret på kirke og medier.<br />Kirkernes Mediedag er et samarbejde mellem Danmarks Kirkelige Mediecenter og Kirkeligt Medieakademi, Folkekirken.dk og Landsforeningen af Menighedsråd.<br /><link http://www.mediedag.dk/index.php?id=377 - external-link-new-window "Opens external link in new window">Se videoerne</link><br /><br />Har du brug for mere inspiration?<br /><link 86 - internal-link "Opens internal link in current window">Se DKMs kurser</link><br /><br />]]></content:encoded>
			
			
			<pubDate>Mon, 13 Feb 2012 14:07:00 +0100</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Reportage fra Kirkernes Mediedag 2012</title>
			<link>http://www.dkm.dk/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=568&#38;cHash=7f19a17abb76b16a43e9ab74d41fb2ac</link>
			<description>Intens dag i Fredericia inspirerede kirkernes  kommunikationsfolk til at lave bedre kommunikation...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Læs reportagen fra Kirkernes Mediedag hvor Kurt Strand, Mette Bock, Stig Hjarvard og Niels Henrik Arendt inspirerede 90 kirke kommunikationsfolk fra hele landet.&nbsp;
<link http://www.mediedag.dk/index.php?id=376 - external-link-new-window "Læs reportage på mediedag.dk">LÆS HER PÅ MEDIEDAG.DK</link>]]></content:encoded>
			
			
			<pubDate>Sun, 22 Jan 2012 09:26:00 +0100</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Mediecenter-direktør stopper efter otte år</title>
			<link>http://www.dkm.dk/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=567&#38;cHash=2dc9983a85989098fbcdf2679108d436</link>
			<description>Danmarks Kirkelige Mediecenter skal have ny leder, da centrets direktør gennem otte år, Simon...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Et af landets centrale kirkelige organisationer skal finde en ny leder:&nbsp;<br />- Efter otte intense og spændende år har jeg valgt at stoppe, mens legen er god. Jeg har lyst til at få fingrene mere ned i konkrete projekter, end det er muligt som direktør. Samtidig er DKM i dag på alle måder en god og spændende organisation, og derfor føler jeg, at det er det rette tidspunkt at overdrage stafetten til en ny direktør, siger Simon Kangas Larsen.<br /><br />Formand for Danmarks Kirkelige Mediecenter, skoleleder Peter Hundebøll siger:&nbsp;<br />- Det er med stor beklagelse, at vi har modtaget opsigelsen fra Simon Kangas Larsen. I de otte år vi har haft Simon ved roret, har DKM udviklet sig til at være en central kommunikationspartner for både sogne og stifter, samt for store og små organisationer i Danmark og udlandet. DKM er i dag landets største leverandør af hjemmeside- og sms-løsninger til den kirkelige verden, herunder til folkekirkens officielle hjemmeside folkekirken.dk.&nbsp;<br />&nbsp;<br />Simon Kangas Larsen har sammen med de øvrige medarbejdere og bestyrelsen på Danmarks Kirkelige Mediecenter været initiativtager til en række projekter, der har udviklet den kirkelige kommunikation. Et eksempel er en af de seneste års største kirkelige formidlingssucceser, nemlig bestselleren ’Sigurd fortæller Bibelhistorier’, hvor Sigurd Barrett genfortæller bibelen for børn og barnlige sjæle.&nbsp;<br /><br />- Bestyrelsen er meget stolt over ’Sigurd fortæller Bibelhistorier’-projektet, som Simon var idemanden bag. Vi har oplevet, at det gør en kæmpe forskel i mange hjem og sogne. Vi har fået mange positive reaktioner på udgivelserne, og de viser den store berettigelse, DKM har, når vi kan skabe og søsætte sådanne projekter, siger Peter Hundebøll.<br /><br /><b>GODT RUSTET TIL FREMTIDEN</b><br />I dag beskæftiger DKM tolv personer, der blandt andet omfatter journalister, tv-folk, IT-udviklere og projektledere.&nbsp;<br /><br />- DKM står godt rustet til fremtiden med en meget kompetent medarbejderstab, en velsmurt administration og nogle fantastiske rammer i de nye lokaler, som vi flyttede ind i for to år siden. Det er derfor med stolthed, jeg overdrager centret til en ny leder. Der er fortsat stort potentiale i DKM, siger Simon Kangas Larsen.&nbsp;<br /><br />Formand Peter Hundebøll er enig:&nbsp;<br />- Behovet for DKM har aldrig været større: Kirker og organisationer er udfordret på at kommunikere det, de brænder for, og det har DKM unikke kompetencer til at hjælpe med, siger formanden.<br /><br />Arbejdet med at finde en ny direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter er nu sat i gang. Indtil den rette er fundet, er administrationschef Henrik Lindved konstitueret som direktør, og sammen med mediecentrets øvrige medarbejdere fuldt rustet til at fortsætte de mange eksisterende og nye projekter. I disse dage lanceres blandt andet det nye sms-værktøj kommunikazion.dk og en ny online dåbsklub, Snapperklubben.dk.<br /><br />For yderligere oplysninger kontakt Henrik Lindved på tlf. 25 39 30 11 eller e-mail&nbsp;<link hl@dkm.dk>hl@dkm.dk.</link><br /><br /><b>Fakta om Danmarks Kirkelige Mediecenter:&nbsp;<br /></b>Danmarks Kirkelige Mediecenter blev startet i 1988 som en erhvervsdrivende fond med støtte fra Edith og Godtfred Kirk Christiansens fond. Formålet med centret er at hjælpe kirker og organisationer med at kommunikere det, de brænder for. Siden 2004 har cand. theol. Simon Kangas Larsen været direktør for centret, der i dag består af 12 personer, der arbejder med hjemmesideproduktion, kommunikation, undervisning og rådgivning.<b><br /><br />Pressefotos:<br /></b><link fileadmin/files/billeder/nyheder/SimonKangasLarsen1.jpg - download "Initiates file download">Simon Kangas Larsen - foto1</link><br /><link fileadmin/files/billeder/nyheder/SimonKangasLarsen2.jpg - download "Initiates file download">Simon Kangas Larsen - foto2</link>]]></content:encoded>
			
			
			<pubDate>Mon, 16 Jan 2012 21:11:00 +0100</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>”Stod det til mig, blev relationer sat på skoleskemaet”</title>
			<link>http://www.dkm.dk/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=548&#38;cHash=8507390a1cc57d26ea466d1dceaddbf4</link>
			<description>Netop nu er et nyt nummer af Århus Stiftsmagasin Xryds at finde i kirker, på biblioteker og andre...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Denne gang sætter magasinet fokus på tro gennem generationer. For hver generation er der blevet færre troende, men der er også modsatrettede udviklingstendenser. Det viser religionssociolog Lars Ahlins studier. Det er Anne Mette og hendes søn Jonas et godt eksempel på. Man talte ikke om tro i Anne Mettes barndomshjem i Thisted, men hjemme hos Anne Mette og Jonas sættes livets store spørgsmål ofte til debat – midt i tandbørstningen med munden fuld af skum eller over aftensmaden.<br /><br />Xrads handler denne gang om Annette Due Madsen, leder af Center for Familieudvikling, der sætter parforholdet under lup.&nbsp;<br />”Vi kan også hente inspiration&nbsp; fra vores arbejdsliv. Der har vi en kultur, hvor vi aftaler at tale om vigtige temaer, og hvor vi skriver aftalen i kalenderen. Vi laver dagsordener, vi har ro, vi ser ikke fjernsyn, der forstyrrer, vi skriver ned, hvad vi har aftalt, og vi evaluerer. I parforholdet, der gør vi det stik modsatte. Vi tager de vigtigste temaer op på upassende tidspunkter af døgnet. Snakker om arbejdsplanlægning klokken otte om morgenen, snakker om økonomi hen over middagsmaden, og snakker om de problemer vi kan have på det seksuelle område klokken halv tolv om aftenen, hvor mindst en af os er træt. Det strider mod al sund fornuft,” fortæller hun.&nbsp;<br /><br />Kultursiderne byder på omtaler og anmeldelser af nye bøger om kirke, tro og livets store spørgsmål. Blandt andet med omtale af Morten Thomsen Højsgaards inspirerende bog ”Den tredje reformation” og ”Mod til at være kirke”, som er Frederik Modéus’ tankevækkende forsvar for søndagshøjmessen.<br /><br />Magasinet byder også på lokale kirkelige nyheder – denne gang fortæller Helga Døssing Hansen om at vælge teologistudiet trods svær sygdom, og vi hører om at trække stikket ud af tankerne og flytte bevidstheden til hjertet. I fotoreportagen tager vi på besøg hos Pastoralseminariet i Århus og får et indblik i, hvad det vil sige, at være i lære som præst.<br /><br />Xryds er et magasin for folk og kirke i Århus Stift, der udgives af Århus Stift. Det er Danmarks Kirkelige Mediecenter, der står for produktion og redaktion af Xryds for Århus Stift. Folkekirkeinfo – tekst &amp; tv i Århus Stift står for de lokale nyheder.
<br /><link http://viewer.zmags.com/publication/7aadba2c#/7aadba2c/1 - external-link-new-window "Opens external link in new window">Læs magasinet her</link>]]></content:encoded>
			
			
			<pubDate>Fri, 02 Dec 2011 08:32:00 +0100</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Ny børnesalmebog lanceret på BogForum</title>
			<link>http://www.dkm.dk/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=534&#38;cHash=9ea5df7a0b77e4508b950ff669b7bbeb</link>
			<description>DKM er medudgiver af en ny, flot børnesalmebog der netop er blevet præsenteret på BogForum</description>
			<content:encoded><![CDATA[<div>En helt ny, rigt illustreret salmebog målrettet børn, har set dagens lys. Bogen indeholder 58 af de mest benyttede salmer, fuldt illustreret af børnebogsillustrator Dina Gellert.
Med et udvalg af de mest kendte og benyttede danske salmer, &nbsp;bliver dele af den danske salmeskat bragt i børnehøjde og gør salmernes indhold og budskab mere vedkommende for de yngste.</div>
<div>Børnesalmebogen er særligt egnet til børn i alderen fra ca. 3-10 år og indeholder mange af de gamle, klassiske salmer, men også flere af de nye, flittigt benyttede salmer er med.&nbsp;
Bogen kan købes med eller uden cd. Cd’en indeholder 14 af bogens salmer, indsunget og indspillet af Sille Grønberg og Palle Windfeldt, som er kendt for deres formidling af musik til netop børn. Sille Grønberg og Palle Windfeldt turnerer bl.a. også med &nbsp;”Salmeswing” – en række børnekoncerter med salmer og klassikere fra den danske børnesangskat.&nbsp;</div>
<div>Børnesalmebogen udgives af Forlaget Bolden i samarbejde med Danmarks Kirkelige Mediecenter. Bogens 58 salmer er udvalgt i samarbejde med folk med både teologisk og musikalsk baggrund. Flest muligt af de mest anvendte salmer er med, så børn kan deltage i salmesang året rundt.</div>
<div>Læs meget mere på <link http://www.børnesalmebogen.dk - external-link-new-window>www.børnesalmebogen.dk</link></div>
<div><link http://www.kirkebogladen.dk/bog/product/1838/title/bornesalmebogen-og-cd/ - external-link-new-window "Bestil på Kirkebogladen.dk">Bestil bogen her på Kirkebogladen – det er en oplagt julegave!</link></div>
<div>Brug salmebogen som børnenes salmebog ved siden af ”de voksnes salmebog” – der er rabat ved køb af større partier bøger til fx kirker.&nbsp;</div>
<div></div>]]></content:encoded>
			
			
			<pubDate>Mon, 14 Nov 2011 21:52:00 +0100</pubDate>
			
		</item>
		
	</channel>
</rss>
