Danmarks Kirkelige Mediecenter og Sigurd Barrett samarbejder om et nyt og ambitiøst projekt, hvor 24 centrale bibelske beretninger skal formidles til børn og deres familier. Projektet er afhængig af støtte for at kunne blive virkelighed. Læs mere om projektet her - og hvordan du kan støtte det...
Gud laver Verden, Beretningen om Babelstårnet, Juleevangeliet, lignelsen om de betroede talenter, Påskens beretninger og Fadervor er nogle af de historier, som Sigurd Barrett vil fortælle i et nyt stort formidlingsprojekt der inddrager dvd og bog
Sigurd Barrett har sagt ja til en opfordring fra Danmarks Kirkelige Mediecenter om at formidle en række kernefortællinger fra Bibelen. Det vil ske med hans kendte evne til at nå børnene gennem dukkespil, musik og velvalgte ord.
- Jeg har længe haft lyst til at lave nogle gode bibelberetninger for børn. Jeg er selv far til fem og vil gerne give mine børn fortællingerne fra Bibelen, så det gør en forskel for dem, siger Sigurd Barrett.
- Derfor er det en meget spændende udfordring at fortælle nogle af de helt centrale beretninger fra Bibelen til børn via et kamera. Formidlingen vil ske med et glimt i øjet og humor, samtidigt med, at det vil ske med den største respekt for Bibelen som bog, siger Sigurd Barrett.
Han vil på dvden få følgeskab af dukker og dyr, som han kan tale med, og til hver af de bibelske beretninger skriver han en helt ny sang der bliver sunget på dvd'en. Sigurd Barrett har en lang karriere bag sig som musiker, formidler og entertainer. Han når både børn og voksne med sine musikalske shows, og mange vil kende ham fra DR-tv’s programmer som Hit med Sangen, Sigurds Bjørnetime, Sigurd & Symfoniorkestret og Sigurd & Big Bandet.
Du kan læse meget mere om Sigurd fortæller Bibelhistorier på sigurdsbibelhistorier.dk
I april og maj 2010 turnerer Sigurd Barrett rundt i landets kirker med en forestilling hvor han synger og fortæller sig igennem nogle af bibelens helt centrale fortællinger. Anledningen er det helt nye bibelmateriale ”Sigurd fortæller bibelhistorier”, der udkommer palmesøndag 2010.
Se hvornår Sigurd Barrett laver kirkekoncert i nærheden af dig ::>
Forudbestil intro-pakke
Sogne og foreninger der støtter videreudviklingen af 'Sigurd fortæller Bibelhistorier' - projektet kan frem til 6. april forudbestille en intro-pakke med rabat. Læs mere her ::>
DVD
24 bibelske beretninger på film, 24 nye sange skrevet til beretningerne, musik, tøjdyr, tegninger og dukketeater. Beretningerne skrives af Sigurd Barrett i dialog med en række præster og religionspædagoger.
BOG
Bog med 24 bibelske beretninger og masser af flotte billeder lige til at læse op ved sengekanten, til børnegudstjenesten, i børneklubben, til spejdermødet, for mnikonfirmanderne eller i klasselokalet.
MÅLGRUPPE: Målgruppen for formidlingsprojektet er de yngste børn i 3-9 års alderen.
UDGIVELSE: Projektet udgives efter planen palmesøndag 2010.





