billedfil
func_formular.gif
func_sitemap.gif
func_hjem.gif

 

 
 

Søren Johan

Siden 2004 har Søren Johan været tilknyttet Danmarks Kirkelige Mediecenter som TV-producer på freelance-basis. Han producerer primært undervisningsmateriale for DKM.
- Mit mål er ikke bare at lave TV-programmer for TVs skyld, men at kunden gerne skal have et produkt i hånden, der kan være et redskab, som folk kan bruge i hverdagen, siger Søren.

Søren er oprindeligt uddannet skolelærer og har været ansat som informationschef og lavet tv til DR og TV2 for et produktionsselskab ved Århus.

Sideløbende med arbejdet i DKM har Søren opgaver for blandt andre Folkekirkens Nødhjælp og De Samvirkende Invalideorganisationer.

På DKM har Søren udarbejdet en oplysningskampagne for Folkekirkens Nødhjælp. Desuden har han blandt andet produceret undervisningsprogrammerne ”Bud på Gud” og ”Folkekirkens Dåbshilsen”.

Privat er Søren Johan gift med Mette og har tre børn. I fritiden er meget af kalenderen optaget af arbejdet i spejderbevægelsen. Søren sidder i bestyrelsen for Spejderhjælpen; en paraplyorganisation for fem spejderkorps.

Når Søren og familien tager på ferie, er målet ofte Frankrig, nærmere bestemt Normandiet, hvor Søren var på ferie første gang som 14-årig.
- Jeg har en stor interesse for 2. verdenskrig; især D-dagen (6. juni 1944, red.), lyder det fra Søren og tilføjer, at reolen er fyldt godt op med bøger, film – og PC-spil om dette emne.

Kompetencer

  • Projektledelse
  • Idéudvikling
  • Produktion af TV- og undervisningsprogrammer
  • Gennemførsel af projekter fra idé til produkt
  • PR / markedsføring
 

Kontakt

D: 87 40 37 08
@: sj(at)dkm.dk